Random Stuff: 2011

Sammenstillende analyse af og fortolkning af ”Skriget” og min parafrase

I forgrunden af ”Skriget” står der et menneske/væsen. Han/hun har en vaklende kropsholdning, hænderne er taget op til kinderne, munden er åben, øjnene er spilet op, og pupillerne er små. Han/hun befinder sig på en bro, som fortsætter ”dybere i billedet”. På broen dybere inde i billedet befinder der sig to andre mennesker, der går ved siden af hinanden. Nedenfor broen ligger der et stort hav. Havets mørkeblå farve står i stor kontrast til himlens stærke rødlige farver.

Personen i forgrunden ser ud til at skrige af angst. Dette kan ses på baggrund af vedkommendes kropssprog, som er beskrevet ovenfor. Generelt er stemningen i billedet meget dyster. Dette giver sig bl.a. udslag i farvebruget, de mange mørke farver og grålige nuancer. Stedet ser også ret øde ud, og øde steder bliver føles ofte mere dystre, når solen er ved at gå ned, og det er ved at blive mørkt. Desuden siges det, at broen i maleriet forestiller en bro, der engang har eksisteret i virkeligheden. Denne bro blev ofte brugt af folk, der ønskede at begå selvmord. De spang ud fra broen og ”styrtede i døden”. Nedenfor broen lå der et sindssygehospital, hvor man ofte kunne høre skrig fra de indlagte sindssyge mennesker. Et stykke længere væk fra broen lå der desuden et slagteri, hvor man kunne høre skrig fra dyrene, når de blev hævet til slagtning. Maleriets titel refererer måske derved ikke kun til personen i forgrunden, der skriger, men også til skrigene fra sindssygehospitalet, selvmordskandidaterne og slagteriget.

Mange ting kunne tyde på, at Edvard Munch gennem sit værk forsøger at afspejle en hændelse fra sit eget liv. Jeg kan i den forbindelse henvise til følgende citat fra hans dagbog:

”Jeg gik bort over vejen med to venner. Så gik solen ned. Himlen blev pludselig blodig rød, og jeg følte som et pust af vemod. Jeg standsede og lænede mig til gærdet, træt til døden. Over den blåsorte fjord og by lå skyerne som blod og ildtunger. Mine venner gik videre, og jeg stod tilbage skælvende af angst. Jeg følte det store, uendelige skrig igennem naturen.” Dette lyder næsten som en beskrivelse af selve billedets indhold. Den skrigende person i forgrunden kunne sådan set godt være Edvard Munch selv. Ansigtet er dog nok ikke gengivet, som det har selv ud i virkeligheden. Det ligner nærmere et skelethoved. Et skelet-hoved er noget, som man ofte forbinder med døden. Edvard Munch har måske derfor brugt skelethovedet som et symbol på, at han er ”træt til døden”. Selvom maleriet muligvis afspejler en hændelse, hvor han selv har været bange, er der dog ingen der præcis ved, hvad der helt konkret har skræmt ham, men man kan dog drage en vis parallel endnu ét af hans citater:

” Sygdom, galskab og død var de sorte engle, der stod vagt ved min vugge, og som siden har fulgt mig gennem livet.” Edvard Munchs liv var åbenbart præget af sygdom, galskab og død. Desuden var han psykisk syg, så han havde nok mange gode grunde til at ”skrige af angst” (i overført betydning), og det er måske dette ”skrig”, som han gengiver symbolsk i sit maleri.

Jeg har lavet en parafrase over Edvard Munchs maleri ”Skriget”. I grove træk adskiller min parafrase sig fra det originale værk ved, at den skrigende person og de to andre mennesker befinder sig indenfor på en gang, og ikke på en bro. Tanken bag min parafrase er, at den på samme måde som ”skriget” også skal gengive en situation af et individ, som er bange, i dette tilfælde bange for en eksamensbedømmelse. Personen i forgrunden har lige været til eksamen og venter på, at lærer og censor kommer ud og meddeler bedømmelsen. Skiltet på døren forestiller en hammer, som man bruger i en retssag. Dommeren slår med en hammer, når en dom skal foretages. Jeg har valgt at bruge en sådan hammer som et symbol på en eksamenssituation. En eksamenssituation kan nogen gange også føles som en situation, hvor man afventer en ”dom”. Man er nervøs for, om det nu er gået godt eller ej.

Uret der hænger på væggen er anvendt som et vanitasmotiv, der symboliserer livets skrøbelighed. Klokken er ganske tæt på at vise 12. I stedet for ”12” vises der et dødningehoved. Dette er også tiltænkt som et symbol. Personen i forgrunden er få minutter fra at få sin ”eksamensdom”, hvilket godt kan føles som en slags ”countdown to death”. Som tidligere nævnt er dødningehovedet også et symbol på døden. Det er dog rimelig overdrevet at udtrykke en eksamen som en ”nedtælling til døden”, men overdrivelse fremmer forståelse. Man kan godt være så nervøs, at det er direkte uudholdeligt.

I gangens loft har jeg i stedet for almindelige loftbrædder malet himlen fra det originale værk ”skriget”. Denne rødlige himmel kunne godt ligne ild. Ild forbinder man i mange sammenhænge med helvede. Til eksamen kan man måske godt have det så skidt, at man nærmest føler, at man befinder sig i helvede.

Der er sikkert mange mennesker som relaterer til en eksamenssituation, hvor de har været bange/nervøse. Det kan jeg i hvert fald selv, så personen i parafrasens forgrund kunne i princippet godt være mig selv.